Fakta om vand

I danmark bruger vi grundvand til drikkevand - derfor skal vi passe på vores natur og dermed også vores grundvand

  • Det tager i gennemsnit ca. 40 år fra en vanddråbe rammer jordoverfladen, til den når grundvandet. Kun ca. 1/5 af nedbøren (regn, slud, sne m.m.) bliver til grundvand, som eventuelt kan bruges til drikkevand
  • Vand løber hurtigere igennem sandet jord end gennem jord med ler – eller ren lerjord
  • Det koster ca. 10 kroner at købe 1/2 liter vand i butikkerne. Hvis man fylder sin 1/2 liters flaske op fra vandhanen, koster det ca. 0,01 kroner. Det koster altså 1000 gange så meget at købe vand på flaske i butikken, end hvis man fylder det op fra vandhanen
  • Hvis grundvandet først er forurenet, koster det mange penge at rense det på vandværkerne, og i langt de fleste tilfælde kan det ødelagte grundvandsmagasin ikke længere bruges som drikkevandskilde
  • Alt det vand man tapper fra vandhanen er kontrolleret og indeholder ikke skadelige stoffer - det er altid dejligt koldt og friskt
  • Man skal helst drikke 2 liter vand om dagen. Vand er med til at kroppen er sund og man får energi
  • Vand er bedre end alle andre drikkevarer til at slukke tørsten
  • I Danmark bruger vi ca. 1000 milliarder liter vand om året. Hver dansker bruger ca. 136 liter vand hver dag
  • Menneskets krop består af celler, der kan sammenlignes med små poser med vand. Kroppen består totalt af ca. 70 % vand – og hjernen består af ca. 80 % vand
  • Man kan leve 1 måned uden mad – men kun 1 uge uden vand
  • Man bruger ca. 60 liter vand til et brusebad fra en almindelig bruser. Hvis man monterer en sparebruser bruger man kun ca. 38 liter vand til et brusebad
  • Hvis man forkorter sit brusebad med ca. 1 minut hver gang man bader, sparer man ca. 120 kroner om året på vandet
  • Man bruger ca. 180 liter vand hvis man tager et karbad