Strategiplan 2010-2014

Stategiplan for Horsens Vand A/S 2010 - 2014

Horsens Vand A/S er dannet med baggrund i den nye vandsektorlov, som skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for kunderne.

Horsens Vand A/S har ved udskillelsen fra Horsens Kommune haft et godt udgangspunkt for også i fremtiden at kunne yde en effektiv indsats med en høj kvalitet, og for at de fremtidige krav til effektiviseringer og kvalitet opnås med fokus på at optimere opgaveløsningen frem for at løbe stærkere.

Horsens Vand A/S har 80 medarbejdere, en årlig omsætning på 145 mio. kr. og er et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab.

Formålet med Strategiplan 2010-2014 er at fastlægge de overordnede strategier og fokusområder for centrale udviklingsopgaver, nye driftsopgaver og investeringer i de kommende år i Horsens Vand A/S, for således at sikre selskabet mod fremtidige udfordringer.

Strategiplanen fastlægger de principielle rammer for de strategiske fokusområder. Til at understøtte de strategiske fokusområder udarbejdes en række målsætninger med tilhørende målepunkter på virksomhedsniveau og afdelingsniveau. Til at understøtte målene udarbejdes handlingsplaner som er konkrete planer for det kommende år.

Se hele Strategiplanen for Horsens Vand A/S her.