Horsens Vand A/S er dannet med baggrund i den nye vandsektorlov, som skal medvirke til at sikre vand- og spildevandsforsyninger af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne
Hvorfor Horsens Vand A/S?
Folketinget har vedtaget vandsektorloven (Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold), som betyder, at alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger fra 1. januar 2010 skal være selvstændige selskaber. Som følge af loven er Vandforsyningen og Spildevandsafdelingen, der hidtil har været en del af Teknik og Miljø i Horsens Kommune, nu omdannet til et selvstændigt aktieselskab - Horsens Vand A/S.
Horsens Vand A/S er et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab, og skal fortsat levere rent drikkevand til borgerne i Horsens Kommune samt aflede og rense spildevandet.
Horsens Vand A/S har 78 medarbejdere og en årlig omsætning på 144 mio. kr.