Tømning af bundfældningstanke

Lastbil

Horsens Vand A/S sørger for, at din bundfældningstank bliver tømt én gang om året. En bundfældningstank kaldes også en septiktank eller en trixtank. Hvis din bundfældningstank bliver tømt regelmæssigt er der mindre risiko for, at indholdet i tanken løber urenset ud i naturen og forurener vandløb og grundvand.

Sådan bliver tanken tømt

Entreprenøren tømmer tanken helt for slam og spildevand. Derefter fylder han tanken op med rejektvand. Entreprenøren lægger altid en tømningsattest i din postkasse når han har været hos dig for at tømme tanken. På tømningsattesten kan du se, om der er fejl eller mangler ved tanken.

Dit ansvar
Du har selv ansvaret for, at bundfældningstanken er i orden, og at den fungerer efter hensigten. Du har også ansvaret for, at entreprenøren har fri adgang til tanken, og at dækslet er synligt og ikke vejer mere end 50 kg. Se mere om regler i her.

Hvad skal ikke med i afløbet?

Lad være med at skylle bleer, bind, skumvaskeklude, vat, vatpinde og andre uopløselige genstande (...nogle papirhåndklæder opløses ikke) ud i toilettet. Det kan stoppe dit afløb. Kemikalier, malingsrester, olie og medicin hører heller ikke hjemme i kloakken.


Hvilken entreprenør tømmer i dit område?

Følgende entreprenører står for tømningsordningen i Horsens Vands driftsområde:

 

 Horsens:   Midtjyllands Kloakvedligeholdelse A/S (MKV A/S)
 Endelave:  Gunnar Gylling Hansen

 

Hvornår får jeg tømt min tank?
Tømmeperioden er primært 1. april - 1. december. 1-2 uger før tømningen modtager du et varslingsbrev, hvori der oplyses hvilken uge din bundfældningstank vil blive tømt. Varslingsbrevet sendes til ejeren af den aktuelle grund (matrikel), og ikke lejer.

 

Ekstra tømning af bundfældningstanken
Hvis du har brug for en ekstra tømning af din bundfældningstank skal du kontakte MKV A/S på telefonnummer 8644 8866.

 

Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ordningen eller til forholdene omkring din bundfældningstank kan du kontakte Horsens Vand A/S på mail@horsensvand.dk eller tlf. 76 26 87 00.